Når vi skal kigge efter den eller de helt rigtige diamanter til dig, så kigger vi på mange faktorer. Vi kigger på fire C’er; carat, cut, color & clarity. Derudover er alle de diamanter jeg køber hjem, over 0.3 karat, GIA certificeret. En GIA certificeret diamant er din sikkerhed for, at kvaliteten af diamanten er præcis som beskrevet. Kort sagt, er det din sikkerhed for kvalitet.
Carat eller på dansk karat, er beskrivelsen for diamantens vægt. 1 karat er det samme som 200 milligram. Diamanter bliver oftest omtalt i deres karat, og prisen på 1 karat afhænger af mange faktorer, herunder: cut, color & clarity, som du kan læse mere om herunder. Størrelsen på 1.00 carat afhænger af diamantens cut, og man kan derfor ikke snakke om en præcis størrelse i mm, da det afhænger af den enkelte diamants cut. Carat er derfor ikke et størrelsesmål, men et vægtmål.
En diamants cut er formen på diamanten. De mest almindelige cut, såsom runde, emerald, ovale, pear mv. er de mest brugte cut, men en diamant kan komme i stort set alle former. De klassiske cut er lavet og solgt mest fordi, at det er de cut, der transmitterer mest lys igennem dem og derved får diamanterne til at glitre mest.
Jeg vil derfor anbefale, at man altid vægter diamantens kvalitet af cut som en af de højeste faktorer, da det har så stor betydning for, hvor meget diamanten glitre i lyset.
Farven på en diamant har stor betydning på prisen af diamanten, så når vi skal kigge efter den rigtige størrelse af sten, så er farven en af de faktorer der kan rykkes ved, uden af det nødvendigvis kan ses når smykket er færdigt.
D-E bliver kaldt ”colorless” og F-G blive bliver kaldt ”near colorless”. Vil man have mest for pengene, er en diamant i en G/H farve værd at kigge efter, da farven på en G næsten ikke kan ses i det daglige lys. Dertil skal det også siges, at der kan være forskel på hvor tydeligt farven kan ses, afhængig af, om smykket diamanten sidder i, er af gult guld eller hvidguld. En let tonet diamant ses tydeligere i hvidguld end i gult guld.
Klarheden i diamanten bliver målt efter om diamanten har små “fejl”. Jo flere “fejl”, jo lavere kvalitet og jo billigere er diamanten. Klarheden i diamanter ses tydeligere i større diamanter end i små diamanter.
En diamant ned til VS2 vil generelt altid være ”eye-clean”, især ved GIA certificerede diamanter, da de er rigtig skrappe med deres certificeringer, hvilket er en rigtig god ting for dig som kunde. Nogle diamanter med klarhed SI kan også være ”eye-clean”. Skal man have mest for pengene, kan vi kigge efter en lavere clarity/klarhed, men stadig en ”eye-clean” diamant, da man her vil få meget mere diamant for ens budget end ved en VVS1.
Jeg vil dog generelt anbefale at holde sig til minimum VS2.